De røde lejesvende: Socialdemokratisk politiker bliver chef for TV 2 Nyhederne

Socialdemokratiets tidligere politiske ordfører i Odense – Thomas Funding – er i dag blevet udnævnt til øverste chef for TV 2 Nyhedernes afdeling på Fyn.

Thomas Funding har tidligere været medlem af byrådet i Odense Kommune, og han har haft den magtfulde stilling som politisk ordfører for Socialdemokratiet i Odense Kommune i flere år. Senere fik Funding en praktikplads som journalist hos TV 2 Nyhederne, og han blev derefter politisk reporter for den statsejede nyhedsstation.

”Jeg mener af åbenlyse årsager godt, at man kan have været politiker, før man bliver journalist,” fortæller Thomas Funding og fortsætter:

“Det, at jeg har været politisk aktiv, betyder, at jeg er meget bevidst om, hvornår mine holdninger kommer i spil.”

TV 2 chefen Thomas Funding gjorde kometkarriere i Socialdemokratiet og befandt sig hurtigt helt inde i magtens centrum i odenseansk politik. Den fremadstormende politiker fik mange personlige stemmer og overraskede i forbindelse med kommunalvalget i 2009.

Thomas Funding var i en lang periode den daværende borgmesters nærmeste allierede og højre hånd. Funding var arkitekten bag den valgkamp, som gjorde hans partikammerat til borgmester for Danmarks tredjestørste by.

Derfor blev Thomas Funding også regnet for Socialdemokratiets ‘kronprins’ i Odense. Det var det langsigtede mål, at Funding skulle overtage borgmesterembedet en dag. Sådan gik det ikke, og i stedet kan den ivrige socialdemokrat nu sætte sig i chefstolen på TV 2 Nyhederne.

Socialdemokratiets forhenværende kronprins kommer ikke til at føle sige alene. En tidligere socialdemokratisk minister er nemlig ansat i en central stilling på TV 2 Nyhederne. Det er socialdemokraten Lotte Bundsgaard, der i dag er redaktør på TV 2 Nyhederne. Hun er tidligere minister for by, bolig og ligestilling i statsminister Poul Nyrup Rasmussens radikale og socialdemokratiske regering.

“Vi skal sikre endnu mere vedkommende journalistik fra alle egne i Danmark,” jubler Thomas Funding.

TV 2 Nyhederne er 100 procent ejet af den danske stat og dermed kontrolleret af den nuværende socialdemokratiske regering. Derfor er det ikke en overraskelse, at partiets tidligere guldfugl og kronprins fremover kan trone i chefstolen på TV 2.

Danskerne er sikret ræverøde nyheder i mange år fremover.

*

Mere om socialdemokraten Thomas Funding her

2 Kommentarer på "De røde lejesvende: Socialdemokratisk politiker bliver chef for TV 2 Nyhederne"

  1. Der var engang, hvor TV2 blev betragtet som det frigørende, borgerlige svar på DR. Sådan er det helt klart ikke mere. Det almægtige Socialdemokratiet og deres venner på den alleryderste venstrefløj er igen i total kontrol over medierne. Og selvom der sidder “borgerlige” folk rundt omkring i medieverdenen, så ved disse “borgerlige”, der stemmer på Venstre og Konservative, intet om hvad reel borgerlig politik er. De to partier er efterhånden mere en del af Socialdemokratiet, ligesom Dansk Folkeparti, der har været mest socialistisk inspireret siden bruddet med Fremskridtspartiet, som til gengæld var et reelt borgerligt og libertariansk parti- det sidste reelle af slagsen i Danmark, inden socialismen overtog alle de i Folketinget repræsenterede partiers realpolitik.

  2. “det er fandme uhyggeligt du”

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.