Det er kommet til mit kendskab, at Susanne Mortensen, som jeg ikke var Facebookvenner med (jeg har blokeret hende nu), opfordrer folk til at slette mig som Facebookven, fordi jeg har skrevet noget med udgangspunkt i oplysninger, hun har sendt mig privat. Det er rent vås.

Susanne Mortensen havde postet en række screenshots på min offentlige profil vedrørende den skuddræbte hjemmerøver Cem Kaplan. Med baggrund i disse offentlige screenshots skrev jeg en postering. En postering, hvor Susanne Mortensen vel at mærke var fuldstændig anonymiseret.

Det blev Susanne Mortensen meget vred over, og hun krævede, at jeg slettede posteringen og en artikel med samme indhold på Frihedens Stemme. Jeg sletter gerne ting, men det kræver, at folk henvender sig med en vis ydmyghed og eventuelt argumenterer for, hvorfor de ønsker noget slettet.

Jeg bryder naturligvis ikke den fortrolighed, jeg har med eventuelle kilder. Det ved alle, der kender mig. Hvis jeg ikke værnede om denne fortrolighed, havde jeg ikke kunnet virke som journalist i 16 år og få de oplysninger fra mange forskellige kilder, som jeg får.

Jeg opfatter hele “Susanne Mortensen-sagen” som en storm i et glas vand. Hvis man som Susanne Mortensen poster noget på en offentlig Facebookprofil, er det nærliggende at gå ud fra, at vedkommende (i dette tilfælde Susanne Mortensen) ønsker offentlighed om emnet – der er jo allerede offentlighed omkring det, når det postes offentligt.

Det gjorde Susanne Mortensen så ikke. Eller også fik hun kolde fødder og blev bange for Cem Kaplans familie (til trods for at hun altså var anonymiseret i min postering og artikel). Det er en ærlig sag, og det kunne hun have skrevet til mig privat, så havde vi nok fundet ud af det.

Nu fremturer hun i stedet på den mest maniske måde imod mig på Facebook, hvilket er helt urimeligt, da jeg vitterligt INTET forkert har gjort i denne sag. Men derimod beskrevet virkeligheden ud fra offentlige kilder, som jeg oven i købet har gjort mig den umage at anonymisere.

PS: Jeg havde oprindeligt slet ikke tænkt mig at skrive om dette, men da Susanne Mortensen angiveligt har skrevet til alle de Facebookvenner, hun har, der også er venner med mig, ser jeg mig nødsaget til at give den ædruelige version af sagen.