Stram Kurs er det moderate valg, midt mellem islamisering og borgerkrig

Peter Neerup Buhl skriver på Facebook:

“De, der undrer sig over, hvorfor Stram Kurs mere er til happenings end almindelig debat, kunne jo prøve at skrive et debatindlæg til pressen med støtte til partiet… Uanset hvor meget man komprimerer og holder den saglige tone, får man “venlig” afvisning (nedenstående er jo kun ét eksempel). Så ligesom dissidenterne under Sovjet må vi selvfølgelig ty til de “magtesløses magt” og få budskabet ud på alternative måder – men bliver forudsigeligt også syndebukke for dét.

“Stemplinger og manglende civilkurage

Man kan ønske mere civilkurage i Danmark. Massoud Fouroozandehs stilling er i fare, fordi man i sognet frygter, at hans islamkritik giver terrortrussel. Det samme er tilfældet, hvor Rasmus Paludan køber skoler. Gennem 30 år har vi i Den Danske Forening oplevet mødeaflysninger, fordi forsamlingshuse og kroer ikke turde. Om sådanne dissidenter slår det ellers højtråbende kor af menneskerettighedsaktivister jo ikke ring.

På tide at vælge mellem forbuds- og frihedssamfund. Det er dog for letkøbt kun at pege fingre ad ”folket”. Meningsdannere har det største ansvar for, hvad der præsenteres som ”kontroversielt” og som ”sagkundskab”.

Jeg mener, at Stram Kurs er det moderate valg, midt mellem islamisering og borgerkrig. Et sidste bud på et alternativ til totalitære løsninger – fra begge fløje. Skønt mest genstand for stemplende envejskommunikation er vi altid rede til åben debat med opponenter.


Peter Neerup Buhl, rigsleder Stram Kurs””

4 Kommentarer på "Stram Kurs er det moderate valg, midt mellem islamisering og borgerkrig"

  1. Glimrende indlæg. Det “sjove” ved det hele er at befolkningen i øjeblikket ser ud til at have taget stilling og i valget mellem “Forbudssamfund” og “Frihedssamfund” valgt- det førstnævnte. Anderledes er det svært at tolke meningsmålingerne i øjeblikket.

  2. Det kan også være en årsag til evt borgerkrig. “Hvor krybben er tom bides hestene.”

    “Finansministeriet: Indvandrere fra muslimske lande koster per person tre gange så meget, som indvandrere fra øvrige ikke-vestlige lande “
    Sådan skriver den korte avis i denne artikel, som jeg har tilladt mig at tyvestjæle

    Den muslimske indvandring i Danmark i form af ‘flygtninge’ koster det danske samfund dyrt.

    En indvandrer fra et muslimsk land koster tre gange så meget som en indvandrer fra ikke-vestligt land uden muslimsk baggrund.

    Det har Finansministeriet beregnet. Det fremgår af en pressemeddelelse fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

    Det er indvandrere fra primært Mellemøsten og nordafrikanske lande, samt Pakistan og Afghanistan – de såkaldte MENAP-lande plus Tyrkiet – ialt 24 lande, som Tesfaye og finansministeriet har opgjort prisen på.

    Indvandrere fra disse 24 lande er på det kriminelle område også stærkt overrepræsenterede blandt indvandrerne i de i alt 190 ikke-vestlige lande, der ifølge Danmarks statistik er repræsenteret i Danmark

    Blot 16 muslimske lande står for 80 procent af al ikke-vestlig kriminalitet

    Alt i alt blev 5.016 ikke-vestlige indvandrere i 2019 dømt for overtrædelser af straffeloven.

    På grundlag af Danmarks Statistiks tabel over dømte personer har Den Korte Avis beregnet, at blot 16 nationaliteter med muslimsk baggrund står for i alt 4.008 dømte efter straffeloven.

    Det svarer til 80,0 procent af samtlige ikke-vestligt straffelovsdømte, og hvor alene Libanesere, Tyrkere, somaliere og irakere tegner sig for 2.131 domme efter straffeloven.

    Blandt de øvrige ikke-vestlige stikker bosnier-hercegovinere og jugoslavere sig ud og står for tilsammen 387 dømte.

    En fjerdedel af samtlige ikke-vestlige blev dømt for vold

    I 2019 blev i alt 1.534 ikke-vestlige indvandrere dømt for vold. Det svarer til intet mindre end en fjerdedel af samtlige ikke-vestligt straffelovsdømte.

    Og her er billedet i endnu mere udstrakt grad det samme, som viste sig under samtlige straffelovsdømte.

    Blandt de 16 nationaliteter med muslimsk oprindelse, som vi her har talt sammen, blev i alt 1.306 dømt for vold. Det svarer 85,0 procent af samtlige ikke-vestligt voldsdømte.

    Også her er det libanesere, tyrkere, somaliere og irakere, der dominerer med tilsammen 738 voldsdømte.

    Hos de øvrige ikke-vestlige er det igen bosniere-hercegovinere og jugoslaver, der topper med tilsammen 73 voldsdømte.

    Når det gælder beskæftigelse, ligger muslimerne til gengæld i bund

    Hvad angår beskæftigelse er billedet lige modsat af det kriminelle område.

    Her ligger de ikke-vestlige indvandrere og efterkommer, som ikke har muslimske rødder, i top medens de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med rod i muslimske lande ligger i bund.

    I 2008 bestod de fem top-beskæftigede ikke-vestlige indvandre og efterkommere uden muslimsk baggrund af i alt 36.815 personer med bopæl i Danmark.

    Blandt dem var de 25.628 i beskæftigelse i 2018, og det svarer til en beskæftigelsesprocent på 69,6.

    Omvendt stod det til for de fem 61.092 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med topbeskæftigelse.

    Blandt dem var de 33.931 i beskæftigelse i 2018, og det svarer til en beskæftigelsesprocent på 55,5.

    Selv i bunden har ikke-vestlige højere beskæftigelse end de muslimske

    I bunden blandt de ikke-vestlige uden muslimsk baggrund ligger bosniere-hercegovinerne og jugoslaverne med 18.689 indbyggere i Danmark og med 10.095 i beskæftigelse. Det svarer til en beskæftigelsesprocent på 53,9.

    Hos de ikke-vestlige med muslimsk baggrund ligger libaneserne og somalierne med tilsammen 18.312 indbyggere og 7.067 i beskæftigelse. Det svarer til en beskæftigelsesprocent på blot 38,6.

    Der er dog trods alt ét fælles billede her. De mest kriminelle i begge grupper er også dem, der beskæftigelsesmæssigt ligger i bund.

    Lediggang er roden til alt ondt, som man siger.

    Artiklen er baseret på disse kilder: De tre kilder sendes hver for sig da de ikke kan sendes samlet.

    1. https://uim.dk/nyheder/tesfaye-ny-statistik-skal-give-et-mere-praecist-billede-af-integrationsudfordringerne

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.