Forfatter Helle Maj: Jacob Buksti ‘forsøgte at voldtage’ mig, da jeg som nyuddannet journalist arbejdede for Socialdemokratiet

Vild metoo-historie på Facebook af forfatter Helle Maj (der danner par med fotograf Jørn Stjerneklar). Helle Maj beskriver en række ubehagelige oplevelser fra dengang, hun var ansat som journalist i Socialdemokratiet.

#MeToo

Jeg er ikke krænket. Jeg fortæller bare et par historier fra min ungdom her:En mand forsøgte at voldtage mig på Christiansborg, da jeg var nyuddannet journalist på Socialdemokratiets Nyhedstjeneste i slut 80´erne. Han stalkede mig i øvrigt konstant i 11 måneder. Daglige vamle beskeder på Intranet. Gnistrende liderlighed. På skrift, i elevatoren eller en hånd på mit lår under bordet oppe til frokost hos Brydesen. Bagholdsangreb med hænder på mine bryster. Men værst, da han en dag pressede mig op mod en væg og hev min nederdel op og gned sit stive lem mod mig. Vi var alene på sekretariatet. Jeg blev reddet af en medarbejder, som tilfældigt dukkede op i det tilstødende rum. På et splitsekund ændrede manden sin talestrøm. I stedet for hæse ord om rå sex begyndte han højlydt at tale om en økonomisk analyse, han lige havde lavet. Den var sådan set den, jeg var kommet ned for at hente. Jeg fik den og gik.

Jeg gik ikke til min chef dengang, fordi jeg instinktivt vidste, at sagen ville blive lagt ned. Overfaldsmanden var bedste ven med partiets formand. En formand, jeg holdt meget af, men som tit og ofte opførte sig præcis som min stalker overfor kvinder både på Christiansborg og på landsplan. Det var sådan set en offentlig hemmelighed.

Kunne jeg ikke være gået til nogle af de store kvindesagsforkæmpere i partiet? Ritt, Helle Degn, Jytte Andersen eller Jytte Hilden og klaget over manden? Jo, men jeg vurderede, at de heller ikke kunne hjælpe. De kendte alt til formandens, min stalkers og flere andre folketingsmedlemmers åbenlyse og urimelige liderlighed, men de valgte at kæmpe på andre fronter. Jeg tror, de vurderede, at et opgør med sexchikane i toppen af Socialdemokratiet ville skade dem selv i deres kamp for at få mere støtte til kvindebevægelsen. Mændene havde stadig for meget magt og holdt hånden over hinanden. Det var også dem, der kunne beslutte, hvem der skulle have et ordførerskab. Kvinderne gjorde det fantastisk godt på så mange andre fronter og satte dybe spor. Al ære og respekt.

Så jeg rystede oplevelsen af mig og gjorde mig stor umage for aldrig at være alene i et rum med manden igen. Desværre skulle jeg jævnligt interviewe ham, fordi han var partiets orakel. Jeg gav ham aldrig ét eneste hint om, at jeg var interesseret i en affære eller i at have sex med ham. Han var i mine øjne oldnordisk. Men det ragede ham en høstblomst. Sådan er mænd med magt. De har intet moralsk kompas, når det kommer til deres egen liderlighed. Til gengæld har de et Trump-ego, som gør, de virkelig selv tror på, at de er lækre og charmerende.

Jørn (Jørn Stjerneklar, red.) var klar til at smadre manden, da jeg fortalte om hans opførsel. Jeg bad ham lade være. Ville nødig se min kæreste i spjældet. Manden blev efterfølgende minister. Det samme gjorde partiformanden. De er begge døde i dag. Jeg selv sagde op efter 11 måneder og gik selvstændig med Jørn i firmaet med det dramatiske navn: Mayday Press. Den bedste beslutning i mit liv.

Ikke at jeg helt slap for skøre oplevelser. Engang skulle jeg holde møde med en direktør for en organisation. Han hentede mig i sin bil i indre by for at køre til foreningens kontor på Frederiksberg. Det var i sig selv lidt mærkeligt, jeg kunne jo bare have cyklet derud. Men han ringede og sagde: “Jeg er lige om hjørnet”.

Vi skulle gennemgå et manus til et lyd/dias-show. Pludselig der i bilen udbrød han: ”Vejret er så skønt i dag, så jeg har købt jordbær”. Så satte han kurs mod Nordsjælland. ”Vi kan jo lige så godt holde mødet i solen”.

Han havde planlagt hele bortførelsen: Et stort tæppe, en picnic-kurv, et lille bord, kølig champagne, krystalglas, lækre sandwich på porcelæn. Jordbær. Og en øde strand. Så kastede han mig ned på tæppet og begyndte at kysse mig. Det var ekstremt. Jeg fik høfligt viklet mig ud af hans favntag. Skulle have sparket ham i nosserne, men jeg var bare målløs.

Manden fik senere plads i Dyreetisk Råd. Det har intet med sagen at gøre. Det er bare sjovt.

Hvorfor fortælle så gamle historier? Fordi sådan var det dengang, hvis nogen skulle være i tvivl. Fordi det åbenlyst stadig er sådan. Og sådan burde det ikke være her i 2020.”



Tip: Uriasposten


Giv Hard Line din vælgererklæring her

4 Kommentarer på "Forfatter Helle Maj: Jacob Buksti ‘forsøgte at voldtage’ mig, da jeg som nyuddannet journalist arbejdede for Socialdemokratiet"

  1. Slutresultatet af alt dette bliver stadigvæk at mænd i erhvervslivet, også formentlig også i det private/offentlige liv, kommer til at undgå kvinder så meget som muligt, for at undgå enhver form for anklage eller beskyldning fremover. Det vil også give islam mere vind i sejlene med den skrappe kønsopdeling indenfor deres ideologi. Jeg håber ikke, jeg får ret, men jeg synes det virker som det mest realistiske udkomme.

    • De kan lige så godt gå med bar røv der inde på gangene i tinget. Men satme ikke i salen.
      Muslimerne vil elske det, for det er lige efter den Sexfikserede Koran.

      Danskerne bliver “Eremittet” (Tanken er på Eremitkreps) eneboere.

  2. Det går ad helvede til i SEXTINGET.

  3. Hvor er Suttesex i det Sociale Demokratiske Talerør blevet af. ????
    Det vil vi gerne se mere om. !

    Hvorfor er det taget ned. Info Søges.

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.