Afsløring: Københavns Politi hjælper røde klimaaktivister, men hader Rasmus Paludan og Stram Kurs

Kan danskerne forvente, at politiet behandler alle borgere ens uanset deres politiske holdninger? Nej. Alt tyder på, at ledelsen hos Københavns Politi understøtter venstreorienterede budskaber, men afskyr islamkritiske holdninger.

Chefen for beredskabet hos Københavns Politi erkender nu, at man hjælper venstreorienterede demonstranter med at få deres budskaber frem i medierne. Derimod bliver ledelsen hos Københavns Politi rasende, da en betjent rækker en flaske til Rasmus Paludan fra Stram Kurs i forbindelse med en demonstration. En nærmest ligegyldig sag af små dimensioner, der ender med irettesættelser og hårde indskærpelser fra politiledelsen.

Det er ikke ligegyldigt, hvilket parti du stemmer på, hvis du skal sikre dig hjælp fra Københavns Politi. I nogle opsigtsvækkende udtalelser bekræfter Københavns Politi, at ordensmagten tilbyder hjælp, når venstreorienterede demonstranter går på gaden:

“Så rækker vi hånden ud og tager kontakt til dem, der vil demonstrere…og siger ‘hvad kan vi hjælpe med’,” fortæller Peter Dahl, ledende politiinspektør.

Hos Københavns Politi hjælper man gerne demonstranter, hvis sagen er venstreorienteret nok:

“Når man demonstrerer, så har man ofte et formål. Og det er jo vigtigt for os (politiet, red.) at finde ud af, hvad går det her ud på?“ fortæller politichefen og fortsætter:

“Går det ud på at være synlig i gadebilledet? Går det ud på at få noget medieopmærksomhed? Så vi sammen kan sikre os, at den mulighed får borgerne bedst muligt.”

Københavns Politi fortæller åbent, at det handler om at give nogle demonstranter ‘medieopmærksomhed’ med deres budskaber.

Men hvilke demonstranter er det, som politiledelsen taler om? Politiinspektør Peter Dahl giver et eksempel med nogle venstreorienterede klimademonstranter, som politiet hjalp i vinteren 2009. Demonstranter, der kom fra den yderste venstrefløj samt det autonome miljø i København.

“Demonstranterne ville gerne vise verden deres modstand og have nogle gode billeder, så vi aftalte faktisk med dem, at de måtte bryde en vores afspærringer,” fortæller politiinspektøren.

Københavns Politi er så tjenstvillig, når det handler om den ‘røde’ klimasag, at betjentene opsætter falske afspærringer, og derefter lader Københavns Politi de venstreorienterede aktivister gennembryde politibarrieren. For at demonstranterne kan fremstå bedst muligt i pressens og befolkningens øjne.

Københavns Politi fungerede altså som en slags reklamebureau for aktivisterne og klimasagen.

Det ser noget anderledes ud, når Københavns Politi skal beskytte højrefløjens politikere, der har et islamkritisk budskab. Så forsvinder politiets hjælpsomhed som dug for solen.

I maj 2019 afholder Rasmus Paludan og Stram Kurs en demonstration i København. Partilederen er som altid under stor politibeskyttelse bag flere afspærringer på grund af islamiske og venstreorienterede trusler. En tilskuer, der står udenfor afspærringen, har medbragt en flaske, som personen vil overbringe Rasmus Paludan. En betjent fra Københavns Politi vurderer, at det er for farligt at lade tilskuere nærme sig demonstrationen. Derfor videregiver politibetjenten flasken til Rasmus Paludan.

Denne simple gerning – en overrækkelse af en flaske – er nok til, at ledelsen hos Københavns Politi ryger op i det røde felt. Nu er den hjælpende hånd fra ordensmagten forsvundet:

“Det er derfor kort tid efter demonstrationen blevet indskærpet, at betjentene ikke skal overbringe genstande eller på anden måde gøre noget i forbindelse med demonstrationer, der kan misforstås,” skriver Københavns Politi på de sociale medier og tilføjer:

“Det er imidlertid vigtigt, at politiets fremtræden opleves neutralt og uden stillingtagen til andet end det sikkerhedsmæssige.”

Når det drejer sig om Rasmus Paludan og islamkritiske holdninger, så er det altså vigtigt for politiet, at de optræder neutralt. Men når det handler om venstrefløjen og klimaaktivisme, så hjælper Københavns Politi demonstranterne med at få ‘medieopmærksom’ og god pressedækning.

I sagen med Rasmus Paludan og den omstridte flaske går selveste politidirektøren i medierne:

“Vi er neutrale og vil gerne fremstå fuldstændig neutrale og uden holdninger til demonstrationen, så det er vi selvfølgelig rigtig kede af,” siger Anne Tønnes, politidirektør i Københavns Politi.

Selvsamme politidirektør kan ikke se det mindste problem, da hendes chef for beredskabet udtaler:

“Vi kan sammen med demonstranterne finde ud af, hvad de gerne vil…og sige ‘hvad kan vi hjælpe med,” erklærer Peter Dahl fra Københavns Politi.

Det skriger til himlen. Når venstrefløjens hadske demonstranter marcherer i gaderne, så hjælper politiet med falske afspærringer, så der kan opnås ‘medieopmærksomhed’.

Men hvis Rasmus Paludan og Stram Kurs afholder en demonstration, så indskærper politiledelsen, at korpset skal være neutrale og ikke blande sig i ‘sagen’ (islamkritik, red.).

I sidstnævnte tilfælde handlede det om at række en flaske ind bag politiafspærringen. Noget de fleste ville anse som en høflig gestus i de truende omgivelser, der omkranser Paludan. Københavns Politi har før demonstreret sin venstreorienterede slagside.

I forbindelse med indførelsen af burkaloven i 2018 var danskerne vidne til en smilende kvindelig betjent fra Københavns Politi, der krammede og omfavnede en islamist, der var iført burka.

I foråret 2019 truede en ‘dialogbetjent’ fra Københavns Politi en familiefar, der deltog i en Stram Kurs-demonstration. Betjenten truede demonstranten med at anmelde ham til kommunen, så der kunne oprettes en sag om hans barn. Ordet tvangsfjernelse lå lige under overfladen.

I Københavns Politi opfatter man det som børnemishandling, der skal indberettes til myndighederne, hvis forældrene opponerer imod islam. Københavns Politis hykleri er afsløret. Man hjælper gerne de ‘rigtige meninger’ på vej. Mens der drives direkte hetz mod islamkritiske stemmer på højrefløjen.

Danskerne kan ikke stole på politiet.

8 Kommentarer på "Afsløring: Københavns Politi hjælper røde klimaaktivister, men hader Rasmus Paludan og Stram Kurs"

  1. vores fucking dejlige korrupte politi, som man kan ikke stole på…

  2. 98% af befolkningen hader tilsyneladende Stram Kurs, hvis vi altså skal stole på seneste valgresultat og at der ikke foregik valgsvindel der.. nå, men spekulationer til side og antaget at der ikke var svindel så stemmer min udtalelse jo. Og jeg fatter det ikke. Man behøver blot at gennemlæse partiprogrammet for at finde masser af, efter min mening, fabelagtigt positive programpunkter, der giver mindelser om gode gamle dage og Mogens Glistrup samt de amerikanske libertarianere. Stram Kurs er, så vidt jeg ved, og med den mulige undtagelse af det stadigvæk eksisterende Fremskridtspartiet (og i skarp modsætning til det efter min mening velfærdsstat/socialist-inspirerede Dansk Folkeparti), Danmarks eneste parti med et program, der går ind for så vid mulig personlig frihed for danskerne og som også ønsker bureaukratiet, formynderiet og destruktionen af nationalstaten og borgerrettighederne sendt tilbage, hvor det kom fra; nemlig til de socialistiske gravkamre. Og Rasmus er et særdeles intelligent og velformuleret menneske. Det har han altid været. Det er nok det, de eksisterende levebrødpolitikere er allermest bange for. Det er jo heller ikke så godt, når man prøver at save den gren over, som disse politikere sidder på, selvom de ikke fatter at grenen er rådden og man har advaret dem herom..
    Nå, men nu kan man spørge; hvad har det med politiets behandling af Rasmus og andre højrenationale kræfter at gøre?.. tjoh, ordrene kommer jo et sted fra. Jeg er for eksempel temmelig sikker på at det ikke var politiet selv, der fik ideen til arrestationen af Steen Raaschou eller Jeppe Juhl. Men jeg skal ikke kunne udelukke det 100%. Også ansatte i politiet er kraftigt influeret af den indoktrinering, der har fundet sted i alle lag i det danske uddannelsessystem- og som stadig finder sted. Hvis 1.000 mainstreamjournalister er enige i at Jens Jensen er “racist” så behøver de ikke beviser, så er det bare sådan, det er. Det behøver ikke være sandt. Og hvis det ikke er sandt, så ændrer man bare sandheden, sådan som black lives matter i samarbejde med antifa netop nu er igang med overalt i Vesten, eller som Goebbels gjorde i Tyskland. Og så er der frit spil for at fjerne dem, der er uenige med blm og antifa, som jo er blevet mainstream og i vid udstrækning accepterede, ligesom de rabiate venstrefascister, der nu sidder ved magten i både Københavns Kommune og på Christiansborg, og (ikke at forglemme) godt hjulpet på vej af populære sportsstjerner og kendisser, der har travlt med at bevare deres “fanbase” ved at flyde med på “antiracisme”-bølgen og dermed netop hjælpe med til at opildne til det racehad, der ellers var nærmest afgået ved døden for ikke mange år siden.. men et eller andet sted skal man jo piske en hadstemning op, hvis man skal kunne komme videre med sin totalitære dagsorden. Totalitære tilstande lader sig jo ikke lige indføre i et harmonisk og velfungerende samfund. Der er behov for splittelse- og det har vi i den grad fået med indvandringen, den pludseligt genopståede “racisme” og gældskrisen. Af en eller anden grund så mener politikerne at befolkningen skal bære nogle voldsomme økonomiske byrder i form af en gæld, som de ikke vil være i stand til at betale tilbage- nogensinde. Og befolkningen har heller intet ønske om at betale den. Derfor kommer samfundet, som vi kender det, på et tidspunkt til at bryde fuldstændig sammen, når oprøret mod denne gældsætning kommer engang. Hvornår det bliver, er ikke nemt at sige, men jeg kunne godt forestille mig at det bliver her i 20erne..
    Nå, det blev “lidt langt” igen. Håber at nogle havde tålmodighed til at læse til ende. Jeg kunne også bare have skrevet nogle ord om at jeg var enig i artiklens pointe. Det være så hermed også sagt. ✌

  3. Jeg plejede at være stolt af Danmarks retssystem. Men de seneste år er det blevet mere og mere tydeligt, at der foregår forskelsbehandling og politisering overalt i det danske system. Danmark er sgu ikke meget bedre end de lande, vi plejer at kritisere for den slags.

    • Helt enig. Og det er en af de største problemer efterhånden. Vi nærmer os en tilstand, hvor alle offentlige positioner i landet efterhånden er politiske udnævnelser mens folk, der mener anderledes køres ud på et sidespor eller fyres. Jeg går ud fra at det samme gælder i politiet, det er der i hvert fald særdeles tunge indicier, der tyder på.

  4. Politiet skal laves totalt om, så de varetager danskernes interesser og ikke de røde væmligboers eller islamisternes ideologier..
    – Det er jo OS der betaler deres løn! Så politiet har bare at rette ind eller også smide skiltet og fise af helvede til, hvis de ikke magter opgaven!

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.