I Facebookgruppen ‘Fri Debat’ trives hadet og den nedrige mobbekultur bedre end det frie ord. Selvmodsigelserne og hykleriet fylder godt op blandt kultureliten og det røde parnas.
En af administratorerne i ytringsfrihedsgruppen ‘Fri Debat’ kalder konsekvent partilederen Rasmus Paludan fra Stram Kurs for ‘Rasmus Klump’.
Afsenderen er forfatteren Jens-Martin Eriksen. Han sætter normalt sine aftryk som borgerlig, men bøjer nu som et espeløv, der frygter udstødelsen af kulturelitens rungende haller.
Derfor hiver Eriksen helt umotiveret Rasmus Paludan ind i en debat om den rabiate pakistanske partileder Sikandar Siddique – selvom Paludan intet har med sagen at gøre.
Herefter tildeler Jens-Martin Eriksen Rasmus Paludan et øgenavn, der skal håne Paludans fysiske statur. Hvem sagde skolegårdsmentalitet?
Den selvgode elite bruger Rasmus Paludan som en art besværgelse, når de udgyder deres tvivlsomme holdninger. På den måde kan de signalere til deres omverden, at de stadig aspirerer til de elitære rækker.
Det er selvfølgelig umuligt for modstandere at komme til orde i den selvmodsigende Facebookgruppe ‘Fri Debat’. Jens-Martin Eriksen og hans medadministrator luer ud i de kritiske stemmer og lyser dem i ban.
På den måde kan det såkaldte ‘frie ord’ trives i fred uden kritik og modstand. Ytringsfriheden er ikke for alle.
Lad os håbe at venstrefløjens elitære spidser endelig omfavner Jens-Martin Eriksen, når han gør sig en sådan umage for at blive accepteret.
Sutte-Jens…
Jens-Martin Eriksen
Er ikke nået længere end til Pandekagehuset. ☻☻☻
å lad dog barnet.!
s
Ak, hvor titlen “Fri debat” under enhver afskygning indgår, er jeg altid mistænksom. Det er nemlig oftest dem, der påberåber sig den frie debat, at den netop kun er fri så længe man er enige med hinanden. Kommer der et modargument, trækkes det ene kort efter det andet op af lommen og smides i hovedet på den person, der turde gå mod strømmen. Denne primitive debatform er lige så pinlig som den er primitiv.
Helt enig, Kostow. Den frie debat er kun fri for dem, der har de “korrekte” holdninger. Alle andre er udelukket. Og den “korrekte” holdning indsnævres mere og mere for tiden, samtidig med at der afkræves “troskabsløfter” til tidens dominerende trend, nemlig den venstreorienterede identitetspolitik i form af holdninger, der harmonerer med dem, der findes i “black lives matter” (jeg staver dette med små bogstaver, det gør jeg altid med navne, jeg ikke har nogen respekt for) og antifa.