I går kunne befolkningen opleve Danmarks førende propagandist – statsminister Mette Frederiksen – føre sig frem på de danske frihedskæmperes bekostning.
Men historien glemmer aldrig.
4. maj 2020 lægger regeringen en mindekrans ved den selvsamme pæl, hvor nazisterne bandt danske frihedskæmpere – og skød dem.
Men statsminister Mette Frederiksen glemmer, hvad den danske regering gjorde i 1942 under Anden Verdenskrig.
I efteråret 1942 holder den daværende statsminister Vilhelm Buhl en tale, hvor han opfordrer danskerne til at hjælpe nazisterne med at pågribe og afsløre danske frihedskæmpere. En gerning, der vil medføre den visse død for modstandsfolkene.
“Gerningsmanden medfører den ubønhørlige konsekvens, at han må bøde med livet,” lyder der fra den danske regering, der støtter op om drab på danske frihedskæmpere.
I går lagde den hykleriske danske regering så en mindekrans på tyskernes henrettelsesplads i Hellerup ved København.
Måske skulle Mette Frederiksen hellere have givet en undskyldning?
Har regeringen og statsminister Mette Frederiksen ingen skam i livet?
Så rigtig som den kan være:
se Link: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/vilhelm-buhl-1881-1954/
♠ Statsminister og reel politisk leder 1942-43 ♠
Ved Staunings død i maj 1942 blev Buhl statsminister. I sine seks måneder på posten stod han over for en hastig eskalering af problemerne for samarbejdspolitikken. Den gryende sabotage anstrengte forholdet til besættelsesmagten, som truede med krigsretter og dødsstraf for sabotage. Det truede den danske jurisdiktion og den udstrakte grad af politisk og administrativt selvstyre, som Danmark i modsætning til andre besatte lande havde nydt godt af siden den 9. april 1940. For at bevare dansk jurisdiktion på dette område længst muligt så Buhl ingen anden udvej end at intensivere de danske myndigheders sabotagebekæmpelse. Et af hans initiativer var den såkaldte antisabotagetale i radioen den 2. september 1942, hvori han indtrængende advarede mod sabotagen og opfordrede befolkningen til at hjælpe i efterforskningen og at angive sabotørerne til politiet.
Buhl trådte tilbage i forbindelse med Telegramkrisen i november 1942 til fordel for Scavenius, som Berlin ønskede som ny regeringsleder. Han blev herefter medlem og uformel leder af Nimandsudvalget, der forestod kontakten mellem regeringen og Rigsdagens partier. Med Buhls deltagelse fik udvalget mere tyngde, og i kraft af Scavenius’ stigende isolering i forhold til såvel partierne som befolkningen blev Buhl det reelle centrum for den del af den politiske magt, der endnu var på danske hænder.
Det understøtter mine teorier: Socialdemokrater og deres parti kan man ikke stole på, for de har ikke forandret sig. Et formynder parti har det altid været.
Danmarkshistoriens leksikon, skal nok ende med at få samme forfalskning som den nye Bibel anno 2020.
Bibel anno 2020 står nu på samme afbrændingsværdig stade som Koranen.
Øverst: Det ligner filmplakaten til “Det Gælder Din Frihed”; en fremragende film, som korrekt gengiver politikernes svigt og landsforræderi. Kan voldsomt anbefale at se den!