Sundhedsstyrelsens pressechef Tina Gustavsen truer med Afghanistanveteraner

“Mine sønner, som begge er Afghanistan-veteraner, har bedt om hans fulde navn,” lyder det fra Tina Guldmann Gustavsen, der er Sundhedsstyrelsens pressechef.

En chef hos den øverste sundhedsmyndighed leger med tanken om, at våbentrænede familiemedlemmer, med kamperfaring fra krigsområder, skal afstraffe en borger.

Hvordan kan situationen mellem Sundhedsstyrelsen og borgerne udvikle sig så dramatisk?

Sundhedsstyrelsen modtager en grovkornet klage over Tina Gustavsen. Baggrunden er, at den venstreorienterede pressechef jævnligt angriber højrefløjen på de sociale medier.

Tina Gustavsen har blandt andet hånet Nye Borgerlige og Stram Kurs og kaldt et medlem af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse for ‘et forfærdeligt menneske’.

Tina Gustavsens politiske mudderkast munder ud i en klage over pressechefen til Sundhedsstyrelsen. Her nævner en borger Tina Gustavsens ‘fyrstelige løn’, og ord som ‘landsforræder’, ‘møgsvin’ og ‘kælling’ optræder også i klagen.

Det får pressechef Tina Gustavsen til at alliere sig med forhenværende kollegaer fra Danmarks Radio. Her får Tina Gustavsen omsorg fra den journalistiske vennekreds.

Den tidligere tv-vært på Danmarks Radio – Flemming Platz – opfordrer Tina Gustavsen til at offentliggøre personlige informationer om afsenderen af klagen til Sundhedsstyrelsen.

Målsætningen er angiveligt, at mellemværendet mellem Sundhedsstyrelsens pressechef og den vrede borger kan ordnes udenom myndighederne.

Sundhedsstyrelsens Tina Gustavsen lufter desuden tanken om, at borgerens navn og oplysninger kan videregives til familiemedlemmer, der har modtaget intensiv våbentræning i det danske forsvar.

Tina Gustavsens to sønner har erfaring med våben fra deres militære udsendelse til Afghanistans slagmarker. Det vides ikke om, Tina Gustavsens sønner i dag har adgang til skarpladte våben.

Endnu en kollega fra Danmarks Radio bakker op om Tina Gustavsens ‘militære løsning’ på problemet med ‘den utilfredse borger.’

“Jeg stemmer for den med at give hans fulde navn til drengene (Tina Gustavsens militæruddannede sønner, red.),” lyder det fra Morten Jakobsen.

Den tidligere nyhedsvært på Danmarks Radio – Morten Jakobsen – mener altså, at Tina Gustavsen skal give den vrede borgers navn til de våbentrænede sønner.

Journalisten Morten Jakobsen krydrer sin besked med såkaldte emojis af ‘en muskuløs arm’ og ‘en knyttet næve’.

Sundhedsstyrelsens pressechef og de tidligere Danmarks Radio-kollegaer vil sikkert hævde, at der er tale om godmodig satire, når de fremfører trusler mod borgere, der klager over deres arbejde.

Men dette afslører, at Tina Gustavsen og hendes DR-kollegaer opererer på et foruroligende lavt niveau. Uden at blinke gribes der til indirekte trusler, når vinden ikke blæser den ‘ræverøde’ vej.

Disse våben- og magtfantasier foregår på en alvorlig baggrund. Det var for eksempel en stjålen dansk militærriffel, der blev brugt ved terrorangrebet på Lars Vilks Komiteen ‘s debatmøde i Krudttønden i 2015.

Det er uhørt, at Sundhedsstyrelsens Tina Gustavsen truer med våbentrænede familiemedlemmer, når danske borgere klager over hendes frådende politiske udmeldinger.

***

Læs om Sundhedsstyrelsens pressechef, der kalder en politiker fra Dansk Folkeparti for et ‘forfærdeligt menneske’, her

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.