Sharia-imam raser mod danskerne: I skal blive bedre til persisk

En af præsident Erdogans tro væbnere i Danmark retter nu sin vrede mod de danske myndigheder.

Den tyrkiske imam Muhammed Fatih Dursun Alev er utilfreds med Sundhedsstyrelsens corona-info på persisk.

“Corona-instruktion til persisk-sprogede danskere … Pinligt at en statslig institution ikke har styr på noget så enkelt,” lyder det fra imam Fatih Alev.

Den 47-årige tyrker er rasende, fordi danske myndigheder leverer persisk virus-info til de muslimske velfærdsmigranter, hvor bogstaverne “ikke er sat sammen.”

Fatih Alev er en kontroversiel imam, der opholder sig i Danmark, men samtidig omfavner stening af kvinder i henhold til sharialoven.

Stening af utro kvinder – “den eksisterer i sharialoven, uanset om jeg er blind for det eller ej,” forklarer imam Fatih Alev i Danmarks Radio i 2004.

Den tyrkiske imam har det – ligesom de fleste muslimer – også svært med homoseksuelle.

“I et islamisk samfund vil det ikke være muligt åbenlyst at praktisere homoseksualitet,” siger Fatih Alev til Danmarks Radio.

Nu skulle man tro, at sådanne udtalelser fra Fatih Alev ville medføre et kritisk spotlys fra de danske medier.

Tværtimod! Få dage før folketingsvalget i sommeren 2019 inviterer Ekstra Bladet og chefredaktør Poul Madsen den tyrkiske stenings-imam Fatih Alev til en ærefuld ramadanmiddag.

27. maj 2019 sidder Fatih Alev i Ekstra Bladets lokaler sammen med politikeren Sofie Carsten Nielsen fra Det Radikale Venstre. Hvilket viser sig at være et godt match.

De Radikale omfavner islam i en sådan grad, at partiet på et tidspunkt er ved at blive ‘kuppet’ af islamister fra foreningen Minhaj-ul-Quran. Her går man ind for en islamisk stat og dødsstraf, hvis man håner religionsstifteren Muhammed.

Som ung imam stifter Fatih Alev ‘Moskeforeningen’ sammen med den narkodømte imam Abdul Wahid Pedersen. Formålet er at få unge muslimer til at forstå og leve deres liv i Danmark med afsæt i islams regler.

I dag er imam Fatih Alev kendt for sit ivrige forsvar af den tyrkiske præsident Erdogans religiøse AK-parti. Fatih Alev er formand for ‘Unionen af Europæiske Tyrkiske Demokrater’, der er kendt for at være Erdogans forlængede arm i lande med mange tyrkiske migranter.

“Om igen Sundhedsstyrelsen. I kan altså gøre det bedre,” siger Fatih Alev.

En tyrkisk imam forlanger fejlfri corona-info på persisk.

*

Mere om Fatih Alev her

1 Kommentar på "Sharia-imam raser mod danskerne: I skal blive bedre til persisk"

  1. Fatih må være tilfreds med at danskere kan tage til persisk for begyndere om fredag (imorgen) ! eller bliver fredagsbønnen nu holdt over Skype?

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.