Det er kun få måneder siden, at statsminister Mette Frederiksen stod på samme scene som partileder Rasmus Paludan fra Stram Kurs, da der var partilederdebat i forbindelse med folketingsvalget.
Fredag eftermiddag bliver Rasmus Paludan udsat for et politisk motiveret overfald. Angrebet finder sted udenfor en islamisk moske i København. Rasmus Paludan behandles efterfølgende på skadestuen.
Statsminister Mette Frederiksen har været fuldstændig tavs i den politiske voldssag, hvor Rasmus Paludan er offeret.
Mette Frederiksen er anderledes åbenmundet i sommeren 2016, da hendes private ven og partikollega Morten Bødskov bliver overfaldet.
Danmarks nuværende skatteminister bliver slået i hovedet af en voldsmand, da han befinder sig på Islands Brygge i København.
“Det er et politisk motiveret overfald. Det er rystende. Og jeg fordømmer det på det allerkraftigste,” erklærer Mette Frederiksen kort efter overfaldet og fortsætter:
“Politisk vold er det sidste, Danmark har brug for.”
Det er tydeligt, at Danmarks statsminister er mest fokuseret på politisk motiveret vold mod sin egen partifælle og ven.
Hvis du tilhører visse dele af den islamkritiske højrefløj, skal du ikke forvente politisk opbakning fra den socialdemokratiske regering, hvis du udsættes for politisk motiveret vold.
Men volden mod Rasmus Paludan i 2020 og volden mod Morten Bødskov i 2016 er sammenlignelig.
Rasmus Paludans politiske opbakning er endda højere end Danmarks skatteminister Morten Bødskovs opbakning. Ved det seneste folketingsvalg får Rasmus Paludan flere personlige stemmer end Morten Bødskov.
Alligevel vælger Mette Frederiksen denne gang at tie. Kun “de rigtige” politikere får opbakning fra statsministeren, når de bliver udsat for vold.
Mette Frederiksens kølige kynisme er uden sammenligning.
*
Læs mere om det politisk motiverede overfald på Rasmus Paludan her
Hele segmentet af etablerede politikere støtter overfaldene på Paludan med deres tavshed. Måske med undtagelse af Messerschmidt, Støjberg, Vermund og Thiesen. “Silence is violence”, som man siger..
Mon ikke det egentlig problem bunder i, at Rasmus Paludan slet ikke anses som politiker af det etablerede segment, men som en ussel provokatør, der kun har til formål at skabe splid i samfundet? Det politisk etablerede segment er så fokuseret på deres egen magt, at de slet ikke kan se, at det rent faktisk er Rasmus Paludan, der har fat i den lange ende med en nødvendig og velplaceret islamkritik? På samme niveau påstår det politisk korrekte mediesegment, at vi brug x-millioner på Rasmus Paludan i politiarbejde. Det er en direkte omskrivelse af sandheden, da Rasmus Paludan ikke koster samfundet én krone. Vi bruger derimod x-millioner på islamister, der vil en demokratisk dansk politiker til livs – det er dér penge går hen. Men uanset hvad Rasmus Paludan gør, anses han som synderen af det politisk korrekte segment, hvorfor der er endnu større grund til at bakke ham op.