Også i Norge begår Facebook censur mod politiske modstandere

Medlem af Stortinget (det norske parlament, red.) udsat for censur af Facebook, fordi han nævnte den britiske frihedsaktivist Tommy Robinson

Også i vores naboland Norge udsættes folkevalgte politikere for censur, når de ytrer noget, som Facebook ikke bryder sig om.

Her en artikel fra sommeren 2019 (16.7.2019), hvor en af Norges største aviser, VG, kan berette, at stortingsmedlemmet og tidligere justitsminister Per-Willy Amundsen (Frp) fik censureret sit opslag på Facebook, fordi han nævnte den britiske frihedsaktivist og islammodstander Tommy Robinson.

Eller mere præcist: Facebook kontaktede ham og bad ham fjerne indlægget, for ellers ville Facebook fjerne det. Da han ikke fjernede det, så slettede Facebook indlægget.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har ellers i adskillige afgørelser slået fast, at ytringsfriheden, som er bestemt i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 10, er særligt vidtrækkende, når det gælder folkevalgte politikeres ytringer i den offentlige debat.

Imidlertid gælder konventionen for medlemslandenes begrænsninger af deres borgeres ytringsfrihed. Altså ikke for private virksomheders begræninger af deres kunders ytringsfrihed.

Dansk advokat: Facebook bryder aftalen

Den danske advokat Rasmus Paludan udtaler imidlertid, at Facebook ikke kan udøve ubegrænset censur, fordi Facebook er bundet af den kontrakt, som de har indgået med den enkelte bruger, herunder de såkaldte “fællesskabsregler”, idet han udtaler:

“Ligesom enhver anden virksomhed er også Facebook bundet af den aftale, som virksomheden indgår med brugeren. Så Facebook kan således ikke slette hvad som helst, men kun indhold, som strider imod aftalen.

Hvis Facebook sletter indhold, som ikke er i strid med fællesskabsreglerne, så kan kunden vælge at gå til domstolene og i sidste ende kræve, at Facebook skal genoprettede det slettede.

Facebook lever stort på, at de fleste brugere ikke har ressourcerne til at anlægge sag.”

Det har ikke været muligt for Frihedens Stemme at indhente en udtalelse fra Facebook, men til VG udtaler Facebook, at Facebook ikke vil udtale sig om enkeltpersoners forhold, herunder heller ikke vedrørerende indlægget fra den forhenværende norske justitsminister.

2 Kommentarer på "Også i Norge begår Facebook censur mod politiske modstandere"

  1. Kurt Torben Lund | 29. december 2019 ved 10:14 | Svar

    Jeg forlod “Facebook” på grund af deres censur og sletning af mine indlæg og som et private firma, mener jeg at Facebook overtræder den danske grundlov af 1953 og de er endda så fascistiske at de giver brugerne karantæne i op til flere måneder.

    Jeg gider ikke at spilde min tid på et socialfascistisk medie som FACEBOOK eller Fascistbook. Derfor er jeg gået over på den russiske Vk(et socialnetværk medie), som svare til Faccebook — Der drives ikke censur.

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*