De autonome mødte frem til voldssag ved Københavns Byret

Cirka 40 venstreekstremister forsamlede sig på Gammeltorv om morgenen fredag den 6. april 2018 for at støtte den tiltalte i en sag om vold mod Frihedens Stemmes journalist Rasmus Paludan og fotograf Anders Bruun Nørring

Fredag den 6. april 2018 kl. 09.30 begyndte voldssagen ved Københavns Byret, hvor en dansk mand i tyverne stod tiltalt for at have begået vold mod Frihedens Stemmes journalist Rasmus Paludan og fotograf Anders Bruun Nørring i forbindelse med et arrangement i Kulturhuset Kapelvej 44 den 24. april 2017, som Frihedens Stemme tidligere har rapporteret om.

Her er Frihedens Stemmes reportage fra hændelsen:

En meget langtrukken efterforskning resulterede i tiltalerejsning mod den yngre mand.

Frihedens Stemmes journalist Rasmus Paludan skulle afgive forklaring som vidne kl. 09.50 og ankom med bus 14 til Nytorv. Ved ankomsten kunne han se en større forsamling autonome, der var omgivet af en håndfuld uniformerede politifolk. Flere autonome kom med fornærmende tilråb mod Rasmus Paludan.

Det viste sig, at de autonome var mødt op for at manifestere deres sympati med den anklagede. Politiet havde derfor måttet indsætte mandskab til at bevogte indgangen fra Strøget til Københavns Byret, og der var også politifolk både uden for retssalen og inden for i selve retssalen, hvor der var fulde huse på tilhørerpladserne.

Udover forklaringer fra de to forurettede Rasmus Paludan og Anders Bruun Nørring blev der også afgivet forklaring fra deres to følgesvende samt fra den kommunalt ansatte kulturmedarbejder Lisbeth Bryhl. Hun var dog som den eneste indkaldt af forsvareren.

Retsmødet varede længere tid end forventet, og derfor måtte retten udsætte sagen, efter bevisførelsen var afsluttet.

Københavns Politi forklarede Rasmus Paludan og hans meningsfæller, at man af hensyn til hans personlige sikkerhed gerne ville eskortere ham ud af retten gennem en bagudgang, så de autonome på Gammeltorv ikke ville få lejlighed til at angribe ham. Derfor måtte Rasmus Paludan og følge forlade byretten på utraditionel vis.

Næste straffesag mod en autonom er den 18. april 2018 kl. 13.00 i retssal 41 i Københavns Byret, der omhandler en sag, hvor Rasmus Paludan blev overfaldet på Nørrebros Runddel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *