Salafisten Adnan Avdic er på offentlig forsørgelse

Østre Landsret stadfæstede ved dom af 21. september 2017 den dom, der tidligere var afsagt af Københavns Byret over salafisten og hadprædikanten Adnan Avdic.

Pressen har ikke skrevet særligt meget om, hvilke indtægter man har som salafist og hadprædikant, men det fremgår heldigvis af byrettens dom:

“T har om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at det godt kan passe, at han til politiet har forklaret, som det fremgår af konventionsafhøring af 22. august 2016.

Han er her i efteråret begyndt på et 5-årigt ressourceforløb, som han håber på kan få ham tilbage på arbejdsmarkedet. Han har været bortført i – – -. Det var en meget ubehagelig oplevelse.”

Det fremgår ikke, hvilken kommunal sagsbehandler, der har vurderet, at en salafist hadprædikant kan komme tilbage på arbejdsmarkedet, hvis han får 5 år på offentlig forsørgelse, hvor han hver måned får udbetalt penge fra de danskere, hvis livsførelse og kultur, som han elsker at svine til.

Adnan Avdic blev dømt for offentligt at billige terrorangrebene udført af Omar El-Hussein den 14. februar 2015, hvilket er en overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2.

Han blev endvidere dømt for forhånelse af homoseksuelle, jf. straffelovens § 266 b, idet han offentligt udtalte:

»Homoseksuelle, der er en islamisk straf. Der er ligesom en straf i Danmark – der fordi – lige for at give et eksempel. I Danmark er der en lov og regler, og folk skal overholde dem, om de kan lide dem eller ej. Så vi mener. at den bedste straf er for en homoseksuel, fordi vi mener, det er en sygdom i sig selv. og en homoseksuel straf vil være i islamisk stat – er den højeste bygning, han vil blive væltet ned. Det er fordi, det er imod natur, og det er ikke kun os muslimer, der mener det, det er også kristne«

Landsretten stadfæstede byrettens dom, som lød på en tillægsstraf af ubetinget fængsel i 5 måneder og betinget udvisning af Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *